dragter

Noget af det, der umiddelbart gør indtryk, når vi optræder, er naturligvis de imponerende dragter. Ud fra billeder og skrevne kilder forsøger vi at gøre vore dragter så autentiske som muligt. Dette betyder, at kunststof og lynlås er bandlyst. Under den ydre pragt gemmer der sig korsetter, underskørter og stivere i stor sil, og dragterne lukkes med snøringer og knapper. Dette betyder så også en vis begrænsning i bevægelsesfriheden men hermed også nye udtryksmuligheder. Det siger sig selv, at man ikke kan foretage sig alverdens krumspring, når man bærer ca. 10 kilo dragt!!

Vore dragter dækker perioden 1575 - 1610. Der er ikke en bestemt stil, da forlæggene stammer fra både Italien, Frankrig, Spanien og England.

Gennemgående er dog interessen for geometriske former, især keglen som den ses i kvindedragtens krinoline. Og hvor man tidligere sværmede for det langstrakte med højt hovedtøj og slæb, så er det nu mere den horisontale orientering, der spiller en rolle jvf. de brede krinoliner og de store pibekraver.

Herredragten viser i denne tid mere krop end damedragten. Benene er klædt i syede eller strikkede strømper efter sidste mode. Og et levn fra tidligere, skamkapslen, bæres med stolthed og dekoreret efter alle kunstens regler. Til herredragten hører hat og kappe. Hatten blev løftet som tegn på høflighed - men bæres også under dans.

Kappen var et statussymbol som, ud over at varme bæreren, også udstillede hans økonomiske formåen. Tit kunne en silkeforet kappe, broderet og udsmykket med perler og guld, svare til værdien af en mindre landsby.

Damedragten ser imponerende ud med sin stofrigdom og vejer ganske godt til. Under dragten bæres korset, og det giver naturligvis en vis statelig holdning. Dansemestrene giver regler for, hvordan man skal sætte sig og anbringe benene under kjolen for ikke at vække unødig opmærksomhed, så selv der, hvor dragten er forholdsvis behagelig, giver etiketten ikke den adelige dame nogen mulighed for at slappe af.

Vi forsøger at finde stoffer til vore dragter, der ligner det, man kan se på malerier fra tiden. Silke, uld, fløjl og brokadestoffer hørte til det foretrukne i overklassen, og kvaliteten overgik ofte, hvad vi i dag kan finde. Et belæg herfor kan også være de forholdsvis mange dragter, der har overlevet - enten på museer eller i gravlægninger i forskellige kirker.

De fleste dragter var dekorerede med broderier i guld eller sølv og med perle. Kniplinger, også metalkniplinger, vævede bånd og i høj grad broderierne gør disse dragter til unikke kunstværker. Ofte var der i renæssancen tale om professionelle håndværkere. Nogle specialiserede sig i perlearbejde, andre i broderi med metaltråd og typisk var både de og skrædderne mænd, både for herre- og damedragternes vedkommende.

Skulle du have lyst til at vide mere, er du velkommen til at kontakte os.